Welcome to Istanbul

Vi går i raskt trav gennem Istanbuls gader. En flok blege danske gymnasieelever på studierejse i det tidligere Konstantinopel. Efter en hård flyvetur og en formiddag i bedste turiststil blandt byens seværdigheder, er det endelig blevet tid til Hamam – det tyrkiske bad. Vi gør holdt på et gadehjørne. Mustafa, vores guide, løber ned af en marmortrappe og ind af en trædør. På bedste tyrkiske maner forhandler han sig frem til en acceptabel pris for de 15 minutters skummassage. Inden længe kommer han igen til syne i døråbningen, og byder os indenfor.

Rummet virker gammelt, og store dele af det er lavet af træ. Der står små sofagrupper i siderne, en lille disk med mulighed for at købe vand og appelsiner ved bagvæggen, og midt i lokalet står et bord med høje stakke af nyvaskede håndklæder og stofduge. Der hviler en behagelig stilhed og ro over lokalet, og det går pludselig op for mig, at trædøren bag os har lukket al larm fra det travle byliv ude. Det eneste der høres er et par ældre tyrkiske mænd, der taler afdæmpet med hinanden.

Ved bordet i midten af lokalet står en mand. Han kalder os over, rækker os en stofdug hver og leder os op af en lille vindeltrappe i hjørnet til omklædningsrummene på balkonen. Vi er spændte, så der går ikke længe, før vi har smidt tøjet, viklet stofdugen om livet og er gået ned af vindeltrappen igen. Herfra leder manden os gennem et baderum med brusere, toiletter og tørre håndklæder, og videre ind i selve Hamamet.

I det øjeblik vi træder ind af døren kan vi høre mandestemmer runge i rummet, og solen kaster sine stråler ind gennem lyshuller i det høje kuppelformede loft. Langs stenvæggene står smukt udhuggede marmorkar, der fyldes med vand fra flotte messinghaner. På en kæmpe marmorsten midten ligger fem mænd og venter på deres massage. Varmen slynger sig om mig som en kvælerslange om sit bytte, men min krop vænner sig hurtigt til den høje temperatur.

En tyrkisk mand modtager en små-brutal massage, men ser dog ud til at nyde det. Pludselig kalder en ældre massør på mig, og mens mine klassekammerater ser skeptiske til, modtager jeg samme behandling. Mens jeg lukker øjnene, mærker jeg mine muskler blive løsnet og mine led blive knækket. I en salig tilstand hører jeg massøren sige; ”My name is Dr. Ibo – welcome to Istanbul!”.

 

- Dette er min stemningsrapport, Anders.