Vi lever i dag i en verden, der er ved at eksplodere. Ikke en eksplosion som vi kender den fra sprængstof, men en eksplosion i en mere billedlig forstand. Man kan gå ind i en computerbutik og købe den sidste nye computer, med alt det nyeste som findes på markedet. I det øjeblik man så forlader butikken, har man allerede en ”forældet” computer. En smule overdrevet, men overdrivelsen fremmer forståelsen, og i realiteten er det sådan det fungerer.
For at underbygge min påstand, kan jeg give et eksempel med en af mine nære venner Morten. Han blev inviteret til Hong Kong for at besøge sin moster og onkel. Her øjnede han en mulighed for, at anskaffe sig en ny telefon. Morten tjekker priserne på de nyeste danske modeller – så han kan sammenligne og udregne besparelserne – lige inden afrejsen. Da han så står ved butikken, midt i Hong Kongs folkemylder, ser han udbuddet af telefoner. De telefoner, som var nye i Danmark, er her på tilbud, da de er ved at udgå fra sortimentet.
Hvordan kan denne udvikling gå så umådelig stærkt? Jeg begriber det ikke. Hvordan kan denne udvikling og ikke mindst optimering bare race derudaf? Bedst som man troede; nu kunne det ikke blive nemmere at gå til, nu kunne det ikke blive mindre, nu kunne det ikke blive hurtigere og nu kunne det ikke være mere effektivt – ja, så kommer der en ny model med små justeringer kort tid efter, og din model er dermed forældet.
Hvorfor er mennesket så eventyrlystent, og hvorfor har vi konstant denne iver efter at finde på noget nyt? Er det jagten på guldet, et forsøg på at gøre hverdagen nemmere eller er det bare nysgerrighed? Om jeg kan lide det eller ej, ved jeg faktisk ikke, og det kan nok ikke forhindres. Spørgsmålet er dog, om en konstant udvikling vil kunne fortsætte i det uendelige? En ting er dog sikkert – når idéen er der, så går det stærkt!
Mit essayistiske indlæg, Anders.
