h1

Eklebrika – lidt om meget

april 19, 2009
http://eklebrika.tumblr.com/

Begrebet “Blog” indeholder mange ting. Stilen kan variere meget, og det bliver ofte omtalt som et frirum, hvor du selv laver dine spilleregler. Bloggen jeg har valgt at analysere tilhører min fætter Michael – en blog der, efter min mening, udarter sig som Ekshibitionistens legeplads. Man kan spørge sig selv, hvorfor jeg har valgt netop denne blog, og hvorfor man skal læse den? Jeg kan lide bloggen, og dybest set tror jeg, at det er dens pudsigheder og uformelle struktur der fanger mig.

Men hvad handler den så om? Jo, bloggen handler lidt om alt og intet. Den omhandler de ting, som pryder hverdagen for en 20-årig ung mand med interesse for sport, kunst og kultur etc. Balancen i seriøsitet, humor, personlige overvejelser, citater og mærkeligt guf til øjet har han, efter min mening, formået at ramme utrolig godt. Dette giver en god afveksling og gør den nem at gå til. Han deler både underlige ting fundet på nettet, sjove oplevelser fra hverdagen og filosofiske tankestrømme der kan give stof til eftertanke. Uden at skrive lange endeløse romaner, når han vidt omkring. Det medfører, at bloggen kan besøges i en pause på fem minutter, hvor man lige kan nå at læse et indlæg eller to, hvilket giver en positiv effekt for bloggen.

Layoutet er pænt og dejlig enkelt. Bloggen har ikke en egentlig rød tråd, udover at indlæggende er impulsive og bærer præg af den spontane tanke. Han skriver godt og formår at formulere sine tanker på en fin måde. Som sagt fortæller han lidt om meget forskelligt, og fremstillingsformen er godt varieret mellem citater, brødtekster, billeder og video. Det du får, er lige ud af posen, og det kan jeg godt lide. Jeg synes bestemt bloggen er et besøg værd.

Afslutningsvis vil jeg give et link til en personlig favorit blandt hans indlæg. En lille tankestrøm der omhandler relationer:


http://eklebrika.tumblr.com/post/83578002/relationer

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.