For at underbygge min påstand, kan jeg give et eksempel med en af mine nære venner Morten. Han blev inviteret til Hong Kong for at besøge sin moster og onkel. Her øjnede han en mulighed for, at anskaffe sig en ny telefon. Morten tjekker priserne på de nyeste danske modeller – så han kan sammenligne og udregne besparelserne – lige inden afrejsen. Da han så står ved butikken, midt i Hong Kongs folkemylder, ser han udbuddet af telefoner. De telefoner, som var nye i Danmark, er her på tilbud, da de er ved at udgå fra sortimentet.

Hvordan kan denne udvikling gå så umådelig stærkt? Jeg begriber det ikke. Hvordan kan denne udvikling og ikke mindst optimering bare race derudaf? Bedst som man troede; nu kunne det ikke blive nemmere at gå til, nu kunne det ikke blive mindre, nu kunne det ikke blive hurtigere og nu kunne det ikke være mere effektivt – ja, så kommer der en ny model med små justeringer kort tid efter, og din model er dermed forældet.

Hvorfor er mennesket så eventyrlystent, og hvorfor har vi konstant denne iver efter at finde på noget nyt? Er det jagten på guldet, et forsøg på at gøre hverdagen nemmere eller er det bare nysgerrighed? Om jeg kan lide det eller ej, ved jeg faktisk ikke, og det kan nok ikke forhindres. Spørgsmålet er dog, om en konstant udvikling vil kunne fortsætte i det uendelige? En ting er dog sikkert – når idéen er der, så går det stærkt!

Mit essayistiske indlæg, Anders.

Begrebet “Blog” indeholder mange ting. Stilen kan variere meget, og det bliver ofte omtalt som et frirum, hvor du selv laver dine spilleregler. Bloggen jeg har valgt at analysere tilhører min fætter Michael – en blog der, efter min mening, udarter sig som Ekshibitionistens legeplads. Man kan spørge sig selv, hvorfor jeg har valgt netop denne blog, og hvorfor man skal læse den? Jeg kan lide bloggen, og dybest set tror jeg, at det er dens pudsigheder og uformelle struktur der fanger mig.

Men hvad handler den så om? Jo, bloggen handler lidt om alt og intet. Den omhandler de ting, som pryder hverdagen for en 20-årig ung mand med interesse for sport, kunst og kultur etc. Balancen i seriøsitet, humor, personlige overvejelser, citater og mærkeligt guf til øjet har han, efter min mening, formået at ramme utrolig godt. Dette giver en god afveksling og gør den nem at gå til. Han deler både underlige ting fundet på nettet, sjove oplevelser fra hverdagen og filosofiske tankestrømme der kan give stof til eftertanke. Uden at skrive lange endeløse romaner, når han vidt omkring. Det medfører, at bloggen kan besøges i en pause på fem minutter, hvor man lige kan nå at læse et indlæg eller to, hvilket giver en positiv effekt for bloggen.

Layoutet er pænt og dejlig enkelt. Bloggen har ikke en egentlig rød tråd, udover at indlæggende er impulsive og bærer præg af den spontane tanke. Han skriver godt og formår at formulere sine tanker på en fin måde. Som sagt fortæller han lidt om meget forskelligt, og fremstillingsformen er godt varieret mellem citater, brødtekster, billeder og video. Det du får, er lige ud af posen, og det kan jeg godt lide. Jeg synes bestemt bloggen er et besøg værd.

Afslutningsvis vil jeg give et link til en personlig favorit blandt hans indlæg. En lille tankestrøm der omhandler relationer:

http://eklebrika.tumblr.com/post/83578002/relationer

Vi går i raskt trav gennem Istanbuls gader. En flok blege danske gymnasieelever på studierejse i det tidligere Konstantinopel. Efter en hård flyvetur og en formiddag i bedste turiststil blandt byens seværdigheder, er det endelig blevet tid til Hamam – det tyrkiske bad. Vi gør holdt på et gadehjørne. Mustafa, vores guide, løber ned af en marmortrappe og ind af en trædør. På bedste tyrkiske maner forhandler han sig frem til en acceptabel pris for de 15 minutters skummassage. Inden længe kommer han igen til syne i døråbningen, og byder os indenfor.

Rummet virker gammelt, og store dele af det er lavet af træ. Der står små sofagrupper i siderne, en lille disk med mulighed for at købe vand og appelsiner ved bagvæggen, og midt i lokalet står et bord med høje stakke af nyvaskede håndklæder og stofduge. Der hviler en behagelig stilhed og ro over lokalet, og det går pludselig op for mig, at trædøren bag os har lukket al larm fra det travle byliv ude. Det eneste der høres er et par ældre tyrkiske mænd, der taler afdæmpet med hinanden.

Ved bordet i midten af lokalet står en mand. Han kalder os over, rækker os en stofdug hver og leder os op af en lille vindeltrappe i hjørnet til omklædningsrummene på balkonen. Vi er spændte, så der går ikke længe, før vi har smidt tøjet, viklet stofdugen om livet og er gået ned af vindeltrappen igen. Herfra leder manden os gennem et baderum med brusere, toiletter og tørre håndklæder, og videre ind i selve Hamamet.

I det øjeblik vi træder ind af døren kan vi høre mandestemmer runge i rummet, og solen kaster sine stråler ind gennem lyshuller i det høje kuppelformede loft. Langs stenvæggene står smukt udhuggede marmorkar, der fyldes med vand fra flotte messinghaner. På en kæmpe marmorsten midten ligger fem mænd og venter på deres massage. Varmen slynger sig om mig som en kvælerslange om sit bytte, men min krop vænner sig hurtigt til den høje temperatur.

En tyrkisk mand modtager en små-brutal massage, men ser dog ud til at nyde det. Pludselig kalder en ældre massør på mig, og mens mine klassekammerater ser skeptiske til, modtager jeg samme behandling. Mens jeg lukker øjnene, mærker jeg mine muskler blive løsnet og mine led blive knækket. I en salig tilstand hører jeg massøren sige; ”My name is Dr. Ibo – welcome to Istanbul!”.

- Dette er min stemningsrapport, Anders.

    Someday

     Someday – I may
     Pack my bag and run away
     Someday – I may
     – But not today

     Some night – I might
     Slip away in the moonlight
     Some night – I might
     - But not tonight

     Some night
     Some day
     I might
     I may
     – But right now I think I’ll stay

- Test indlæg